På Margretheholm, som tidligere var flyvebådsstation, bygges de sidste etaper af boligbyggeriet Udsigten, som former sig i karakteristiske knæk.

Halvkilometerhuset – Boligbyggeriet Udsigten

Margretheholm er det sidste af Søværnets tidligere områder, der nu er konverteret til civile formål. Boligbyggeriet Udsigten udgør en væsentlig og karakteristisk del af husene på den revitaliserede kunstige ø. Det lange hus rummer såvel udlejningsboliger som ejerboliger. Huset rummer 46 000 m2 og er opført i fagentreprise med Sjælsø Management som bygherre.

Margretheholm er en del af Christianshavns voldterræn og den naturlige forlængelse af Holmen, med kort gåafstand til Operaen og det hyggelige Christianshavn samt lystbådehavnen Lynetten. Trafikalt lidt afsondret, men dog med god udsigt til storbyens og havnens aktiviteter.

I 1993 blev flådestationen officielt nedlagt på Holmen, og i de efterfølgende år blev store dele af området renoveret og nye boligejendomme kom til.

Den smukke udsigt over København, som har givet navn Boligbyggeriet Udsigten
Den smukke udsigt over København, som har givet navn til Boligbyggeriet Udsigten

Det nye Margretheholm er et grønt og kompakt område. Boligbyggeriet Udsigten er en 550 m lang bebyggelse i 8 etager, der er opført i en karakteristisk knækket figur. Huskroppen gennemhulles af et antal strategisk placerede store portåbninger med adgang til et hævet friareal mod øst. Udsigten er et traditionelt opgangshus, der rummer i alt 458 lejligheder, hvoraf hovedparten er i et plan, og et mindre antal i 1,5 plan. Den øverste etage består af såkaldte penthouselejligheder, trukket tilbage fra husfacaden. Bebyggelsen har parkering i to kælderplaner.

Alle boligerne er lyse og rummelige med et centralt opholdsrum med åbent køkken, spiseplads og opholdsstue med store vinder og udgang til stor vestvendt altan.

Boligbyggeriet Udsigten opfylder energimærkning A2015

Boligerne opfylder energikravene til opnåelse af energimærkning A2015. Det lave varmeforbrug opnås ved at anvende optimal isolering i ydervæggene, øget tæthed i konstruktionerne, varmegenindvindingsanlæg og 2-lags energiruder. Ventilations- og varmeanlægget sikrer et optimalt indeklima. Der er opsat solceller på taget, som giver en driftsbesparelse på energiforbruget i fællesarealerne.

På Margretheholm, som tidligere var flyvebådsstation, bygges de sidste etaper af boligbyggeriet Udsigten, som former sig i karakteristiske knæk.
På Margretheholm, som tidligere var flyvebådsstation, bygges de sidste etaper af boligbyggeriet Udsigten, som former sig i karakteristiske knæk.

Plane radiatorer i boligbyggeriet Udsigten

I Udsigten er der installeret Purmo Planora i første etape, og FCV – Purmo Plan Ventil Compact, i de siste 4 etaper. Planora er i dag blevet erstattet af Purmo Plan Ventil Compact.

Purmo Plan Ventil Compact er en klassisk radiator med plan front, som er designet til at kunne klare selv de højeste krav, hvad angår kvalitet og effektivitet, og top- og sidepaneler giver den et diskret udseende. Purmo Plan Ventil Compact leveres med integreret ventilsystem, hvilket muliggør tilslutning nedefra. Forsynet med ialt 6 anboringer.

NB! Heavy Duty er ikke længere tilgængelig i Danmark (1.11.2017)!

FAKTA

  • Udsigten er 550 m langt, 8 etager højt og rummer ca. 465 lejligheder.
  • Bygherre: Sjælsø
  • Arkitekt: Vandkunsten
  • Areal: 45.000 m² + P-kælder
  • Årstal: 2010 – 2012
  • MC’s ydelser: Rådgivning på ingeniørfagene

Læs hele artikeln her >>

 

Foto: Sjælsø Management