Purmo radiatorer i Fagskole Optima

Fagskole Optima’s nye bygning er ikke kun nye lokaler, men en vigtig del af en vedvarende og fokuseret indsats på at udvikle og forbedre uddannelse. Allerede i 90’erne blev det besluttet af Optima’s ledelse, at Optima ville være de bedste undervisere i Finland. Det var en stor beslutning at træffe.

Først vandt vi prisen i 2009, siger administrende direktør Rabbe Ede. Efterfølgende har  undervisningsministeriet udnævnt os som Finlands bedste undervisere 4 gange i 2011, 2012, 2013 og 2014. Prisuddelingerne både varmer og inspirerer, men Rabbe Ede fremhæver, at Optima’s succes afhænger af mange forskellige faktorer: lærere og andet personale, elever, forældre, regionens erhvervsliv og det omgivende samfund.

Hvert år møder vi nye udfordringer, og er konstant på udkig efter nye løsninger og forbedringer. Vi ønsker at leve op til vores navn, Optima, hvilket betyder den bedst mulige under de givne omstændigheder.

Delta Laserline er smukke radiatorer foran de store vinduer
Delta Laserline er smukke radiatorer foran de store vinduer

Læring gennem nysgerrighed

Fagskole Optima’s lokaler på Paul Hallvarsgatan var nedslidte og havde behov for omfattende restaurering. Da muligheden opstod, solgte de bygningen og valgte en ny løsning med en nybygning på 3100 m2 samt  nyrenoverede lokaler på 1000 m2. Ialt er der nu 23.000 m2 tilrådighed på Trädgårdsgaten. Fokus på nye områder og læringsmiljøer, som de foretrækker at kalde det, er en vigtig del af bestræbelserne på at skabe optimale betingelser for de studerende.

Vi ønsker at komme væk fra de traditionelle skolemiljøer, siger rektor Max Gripenberg. Istedet ønsker vi at skabe rum, der vækker nysgerrighed for at lære, og rum der er åbne, fleksible og kreative.

Delta Laserline
Delta Laserline I det store åbne miljø er der små oaser og samlingspunkter, hvor man kan trække sig tilbage med krævende opgaver

 

Vi ønsker at give vores studerende de bedst mulige betingelser for at arbejde i et globalt arbejdsmarked i en verden i konstant forandring, siger Max Gripenberg.

Budgettet for den nye bygning og renovering er 7,5 mio euro. Indtil videre er det  merkonomer, indretningsarkitekter, kosmetologer, tekstildesignere og administration, som har til huse i de nye lokaler, men de vil også kunne bruges til andre uddannelser.

 

Purmo Compact panel radiatorer i kosmetolog områder
Purmo Compact panel radiatorer i kosmetologernes område

Lave tærskler

Informations- og kommunikationsteknologi, IKT, spiller idag en central rolle i de fleste brancher. Også her ønsker Optima at være banebrydende. Som ekspert på området har man haft hjælp af projektleder Elin Näse, der har arbejdet indenfor rammerne af INNI, et ESF-projekt for innovative undervisningsmiljøer.

Alle lokaler i den nye bygning er udstyret med den nyeste teknologi, men Elin Näse fremhæver, at det såkaldte Infoteket er specielt udstyret med ny teknologi. Infoteket er et multifunktionelt miljø siger hun.  Det tjener som knudepunkt, et sted for pædagogisk IKT, til foredrag, uddannelse og ikke mindst for indlæring af nye teknologier til både lærere og elever. I Infoteket vil der være en person, der informerer og underviser i den seneste IKT.  På denne måde håber vi at sænke tærsklen til den nye teknologi

 

Plane radiatorer i en smuk farve falder ind i omgivelserne.
Plane radiatorer i en smuk farve falder ind i omgivelserne.

Om Optima

Optima tilbyder erhvervsuddannelse for unge og voksne, og har ansvaret for special uddannelse i den svensktalende del af Finland og yder forskellige former for service til erhvervslivet.

Optima har årligt 1200 elever på voksen- og ungdomsuddannelserne, ca. 350 på lærlingeuddannelserne, 70 studerende på efteruddannelse, 140 personer i arbejdsmarkedsuddannelse og 2.700 som deltager i kursusaktiviteter.  Optima har idag ca. 280 ansatte.

Arkitekt: Arkitekt R. Wingren Ltd.
Konsulent: Avecon
Entreprenør: Mäenpää Construction Ltd.
El, ventilation, VVS-installation: Asentaja Group, Alf Slussnäs Ltd.
Planlægning, projektledelse: Aaro Kohonen, Sweco

 

Optimas nye tilbygning
Optimas nye tilbygning

 

*Text från optimaedu.fi