Rigtig varme på det rigtige sted

Konceptet ”rigtig varme på det rigtige sted” bygger på de samme resultater, som f.eks. belysningsarkitekturen har opnået. Vores sanser har brug for stimulans for at øge vores velbefindende, og præcis som belysningsbranchen har forstået at stimulere vores synssans med forskellige farver og nuancer samt skarpt og dæmpet lys, så begiver varmebranchen sig nu med Purmo i spidsen ind i samme område for at påvirke oplevelsen af varme. Med konceptet ”rigtig varme på det rigtige sted” vil Purmo få VVS-ingeniører og -installatører til at se helheden inden for forskellige varmeløsninger – og ikke blot vælge enten eller.

Udgangspunkt i slutbrugerens behov

Purmo fremstiller, markedsfører og sælger hele paletten af varmeydelse: vandbårne radiatorer, dekorative radiatorer, håndklædetørrere og praktisk tilbehør. Det handler altså ikke om at vælge den ene varmeform frem for den anden. ”Hos Purmo tager vi udgangspunkt i slutbrugerens behov”, siger Purmos salgsdirektør Michael Hansen. Uanset om der er tale om en familie på tre eller et kontor med 20 ansatte, så er det brugeren, som skal føle sig veltilpas i bygningen. Derfor er det vigtigt ikke at starte valget af varmetype med at vælge det ene system frem for det andet.

Dekorative løsninger

Rigtig varme på det rigtige sted handler om at skabe en følelse af velbefindende i hjemmet eller den bygning, man opholder sig i – både visuelt og varmemæssigt. Rent visuelt findes der en række dekorative løsninger, som endnu ikke er fuldt udnyttet. Form, farve og størrelse kan varieres i en uendelighed. Endvidre handler det heller ikke kun om at gøre indetemperaturen så jævn som muligt, men derimod så dynamisk som muligt. Mennesket stræber naturligt efter variation. Det gælder alle sanserne. Ved at vælge den rette varmeløsning til hospitaler, hoteller, boliger, offentlige lokaler og skoler kan du øge trivslen for dem, der opholder sig der. Vi påvirkes i højere grad, end vi tror, af indendørsklimaet, hvor varme spiller en afgørende rolle. Der findes også rent tekniske aspekter, man bør tage hensyn til – for eksempel ved at vælge hygiene tilpassede radiatorer på hospitaler. ”Vores klart bedste reference i den forbindelse er Nya Karolinska Sjukhuset i Stockholm”, siger Michael Hansen. ”Vi vil levere tusindvis af Purmo Hygiene-radiatorer til det projekt, inden det står færdigt og vores seneste reference i Danmark i den forbindelse er pyskologisk afdeling på Randers Sygehus hvor vi har leveret Plan Hygiene radiatorer”, tilføjer han.